Det du ikke læser om i børsen

Jeg er 23 år gammel og jeg har en gæld på 100.000 kr.

barbed-wire-black-and-white-black-and-white-690800

2018 har været et pisse svært år, hvor jeg har presset mig selv mere end nogensinde før, men ikke har set det resultat som jeg havde håbet på. Foodbook trækker ud igen og igen. Vi kæmper med interne processer og forsinkelser i udviklingen. I skolen har jeg fået de dårligste karakterer til dags dato. I sidste uge gik det så vidt at jeg måtte blanke min bachelor forsvar. Økonomisk kæmper jeg med røde tal hver måned for at få tingene til at løbe rundt. Jeg har set mig nødsaget til at låne penge af mine forældre, noget som jeg ikke er stolt af. Jeg ville ønske at jeg kunne klare det hele selv.

Men. Og heldigvis er der et men. Jeg lever drømmen. Jeg står op hver morgen, ikke altid med et kæmpe smil, men med et formål. Jeg kæmper for at skabe noget og jeg udvikler mig dag for dag. Selvom jeg ikke når de mål jeg sætter, så kommer jeg hver dag tættere på og det giver mig en god fornemmelse i kroppen at arbejde på noget, jeg brænder for hver dag.

Det er paradoksalt, men jeg føler mig fri. Grunden til, at det er paradoksalt er, at jeg aldrig har haft mindre frihed. Jeg kan ikke holde fri, fordi det er helligdag. Jeg har ingen økonomisk frihed. Og jeg er fanget på kontoret hver dag. Men til trods for det bilder jeg mig selv ind, at fordi jeg er selvstændig er jeg fri. Jeg føler mig fri, og det gør jeg, fordi jeg hver dag arbejder på det jeg helst vil.

Planen er, at jeg en eller anden dag skal betale pengene tilbage. Forhåbentlig kan jeg få løn, når projekterne lykkedes, men selvom jeg ikke gør, så er der intet jeg hellere vil bruge min tid på – også selvom min indbildske frihed stille og roligt sætter mig i gæld.

   

Gæst hos Flemming Quach

flemming

Jeg har skrevet et lille blogindlæg hos Flemming. Vi kender hinanden gennem badminton, men er nu begge rykket videre til næste kapitel, iværksætteri. Han er i gang med et andet app projekt og det er altid spændende at dele erfaring og hjælpe hinanden og derfor bad Flemming mig om at skrive lidt om mig selv, min historie og mine udfordringer.

Det deler jeg helt ærgerlig på hans blog og kan læses her:

Episode 16 – Gæst, Rasmus Holmgaard og Foodbook

   
   

Podcast & Chill

Jeg er blevet featuret i Uniavisens guide til podcast fra de studerende på Københavns universitet.

Fra næste uge vender jeg tilbage fra juleferie og et af mine nytårsfortsæt er at få struktureret min produktion af podcast, så jeg lover at der kommer flere episoder nu, hvor vi går ind i en spændende periode få uger før launch.

Lige nu arbejder vi på, at få de sidste restauranter på plads og få taget billeder mens appens sidste koder bliver skrevet!

pocastnchill

Den store fede guide til dine medstuderendes podcasts

   

2017 tb

Jeg vil ikke skrive et langt indlæg om året der gik i 2017, det meste af det er alligevel dokumenteret i min podcast.
Der er alligevel en enkelt ting fra 17 som jeg faldt over:

Jeg er igang med at læse op til Macroeconomics III, som er notorisk på polit som det sværeste fag. I den anledning skulle jeg bruge et hæfte og da jeg slog op på forsiden fandt de første skitser af Foodbook som snart lander i appstore. Jeg skiteredes dem hurtigt i hånden for at danne mig et overblik da jeg havde gået med idéen i hovedet i et stykke tid. Skitserne er fra marts og det er sjovt, at se hvor langt projektet har rykket sig på under et år!

img_4200

img_7957

Det er tydeligt at se, at jeg aldrig havde lavet en app før. For det første er tegningerne ikke særligt skarpe, men det gør ikke så meget. Det sjove er mere, hvordan Noma og Dalle Valle er i samme tegning. Derudover giver appens workflow ikke særlig meget mening ud fra de skitser. Men det vigtigste var at jeg fik idéen ud af hovedet og ned på et papir. Det kunne jeg så vise frem og sparre med andre om og arbejde videre med. I dag tør jeg godt at sige at jeg er blevet dygtigere. Her er et par billeder af det kommende design:

artboard-3

Godt nytår, jeg glæder mig til et godt år og håber på ligeså meget udvikling i 18!